SCIENCE-konferencen 2025 – nu med endnu mere biologi!

· Af Christian · Uncategorized

20.-21. november 2025 – Odense Congress Center & Tornbjerg Gymnasium

Tilmeld dig her!

Er du klar til årets største naturvidenskabelige begivenhed?

SCIENCE-konferencen 2025 samler biologi-, kemi-, fysik- og matematiklærere fra hele landet til to intense dage med faglig opkvalificering, netværk og masser af ny inspiration.

Og til dig, der elsker biologi, er der gode nyheder: Biologisporet er stærkere end nogensinde – med alt fra hands-on laboratorieøvelser til feltarbejde, didaktik og de nyeste tendenser inden for bioteknologi, klimaforskning og undervisningsmetoder.

Byg din egen faglige rejse
Du bestemmer selv, hvilken konference du vil have!
Vælg mellem:
Spændende biologiske workshops – med alt fra DNA og biodiversitet til astrobiologi
Tværfaglige oplæg og hands-on aktiviteter
Didaktiske og praksisnære workshops
Inspirerende keynotes fra førende forskere og undervisere
En levende markedsplads med forlag, laboratorieudbydere og andre spændende aktører

Biologiworkshops – hele paletten er klar til dig

For biologilærere (og alle med interesse for det levende!) er der et væld af workshops at vælge imellem:

Bioinformatik i praksis · Engineering i biologi · Lav dine egne opgavesæt i Bracket · Praksisrettet undervisning – blodprøvetagning på simulationsarm · Sådan holder proteinerne styr på gener · Astrobiologi · Højmosen · DNA på forkant · AI i undervisningen · Virtuel rejse i Arktis – dyk ned i klimaforandringerne · Working with student’s self-efficacy through democratization of science · Fight the Bite · Fotosyntesens farvepigmenter · Et år med Foodlab · Biodiversitet i skoven · DNA og statistik · Cremer og konservering · Vildere natur omkring skolen – implementér og monitorér effekterne af biodiversitetstiltag på jeres eget areal · Champagnemetoden – historien, håndværket og hemmelighederne · Genetisk diversitet · Sygdomsmodellering · Biotech Academy · Frederiksen Scientific · Elevdeltagelse og science efficacy · Sekventering med Minion.

Uanset om du vil fordybe dig i det nyeste inden for molekylærbiologi, blive klogere på biodiversitet og bæredygtighed, eller udforske didaktiske greb, der styrker elevernes science-mindset, så er der en workshop for dig.

SE HELE PROGRAMMET HER (de “grønne” workshop er biologiske/bioteknologiske)

Tag en kollega under armen

SCIENCE-konferencen er ikke kun for biologer – det er to dage for hele naturfagsteamet. Tag din kemi-, fysik- eller matematikmakker med, og oplev hvordan tværfaglige perspektiver kan løfte undervisningen på jeres skole.