Kursusform
Éndagskursus
Dato
18. januar 2027
Sted
Mærsk Tårnet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Nielsine Nielsen Auditoriet
Pris
0 DKK (FaDB medlem)
0 DKK (Ikke-medlem)
Deltagere
Min 20 - Maks 90 personer
Tilmeldingsfrist
8. januar 2027
Underviser(e)
Emma Emilie Andersen (CMEC, Københavns Universitet, emma.andersen@sund.ku.dk), professor Carsten Rahbek (CMEC, Københavns Universitet) og professor Karen Timmermann (DTU Aqua)

Målgruppe

Undervisere i biologi på gymnasiet. Også relevant for andre biologiundervisere på fx professionshøjskoler eller i folkeskolen.

Om kurset

Om arrangementet

Dette faglige eftermiddagsarrangement er arrangeret af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute, Københavns Universitet, i samarbejde med Foreningen af Danske Biologer (FaDB). Der er plads til 90 fysisk deltagere og umiddelbart ikke nogen begrænsning på online deltagelse.

Formål

Efter arrangementet vil du:

  • Kende den nyeste biologiske viden om, hvad der reelt skal til for at sikre Danmarks biodiversitet på land og i havet
  • Gå hjem med et nyt, gratis undervisningsforløb, som du kan bruge i din undervisning med det samme
  • Selv have afprøvet den tilhørende elevaktivitet, hvor eleverne udpeger beskyttet natur på analoge kort

Indhold

Vi står midt i en biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder og økosystemer ødelægges i et rasende tempo. Danmark ligger i bunden af EU, når det kommer til naturens tilstand, og Biodiversitetsrådet har vurderet, at kun 1,6 % af Danmarks landareal faktisk lever op til EU’s kriterier for beskyttet natur. Det er langt fra EU’s mål om, at 30 % af arealet skal være beskyttet inden 2030.

Hvordan kommer vi fra 1,6 % til 30 %? Hvor i landskabet – og hvordan – beskytter vi bedst naturen og biodiversiteten? Det er spørgsmål, vi dykker ned i på denne gratis faglige eftermiddag.

To af Danmarks førende biodiversitetsforskere tager scenen: Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, fortæller om biodiversiteten på Danmarks landarealer, og Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua, giver et oplæg om biodiversiteten i det danske hav. Begge sidder de i Biodiversitetsrådet, hvor de rådgiver regeringen om, hvordan Danmark bedst sikrer sin natur. Du får altså viden direkte fra kilden til den aktuelle debat og de beslutninger, der træffes lige nu.

Arrangementet afsluttes med lanceringen af et splinternyt, gratis undervisningsforløb med titlen Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmark? I forløbet lærer eleverne, hvorfor Danmarks biodiversitet er i tilbagegang, hvorfor vi bør beskytte den, og hvilke biologiske betingelser – plads, kvalitet og beskyttelse – der reelt skal til, for at det lykkes.

Som en del af forløbet arbejder eleverne med aktiviteten Find plads til naturen, hvor de på biologifaglige temakort selv skal udpege 30 % beskyttet natur i danske landskaber og bruge deres biologiske viden til at argumentere for deres valg. Under arrangementet får du selv mulighed for at afprøve aktiviteten, inden du tager den med hjem til dine egne elever.

Undervisningsforløbet findes i to niveauer (A/B og C), og det er frit tilgængeligt på biodiversitetigymnasiet.dk.

Forløbet er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), Københavns Universitet, i samarbejde med FaDB som en del af Biodiversitet i gymnasiet, og det er gratis og frit tilgængeligt med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Arbejdsform

Arrangementet veksler mellem faglige oplæg fra to af Danmarks førende biodiversitetsforskere, mulighed for at stille spørgsmål og en praktisk, hands-on afprøvning af det nye undervisningsmateriale, hvor du selv prøver kræfter med elevaktiviteten. Du går hjem med ny viden og konkret undervisningsmateriale.

Program

  • 12.30–13.00: Ankomst med kaffe, te og forfriskninger
  • 13.00–13.15: Velkomst og introduktion (Emma Emilie Andersen, CMEC)
  • 13.15–13.45: Hvordan sikrer vi biodiversiteten på Danmarks landarealer? (Carsten Rahbek, CMEC)
  • 13.45–14.15: Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmarks hav (Karen Timmermann, DTU Aqua)
  • 14.15–14.30: Spørgsmål til oplægsholderne
  • 14.30–14.50: Pause med kaffe, te, frugt og kage
  • 14:50–15.30: Lancering og afprøvning af nyt gratis undervisningsforløb: Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmark? (Emma Emilie Andersen, CMEC)
  • 15.30: Tak for i dag

Praktisk

Du finder Nielsine Nielsen Auditoriet i bygning 13 i Mærsk Tårnet. Benyt hovedindgangen fra Blegdamsvej 3B.

Se kort over Mærsk Tårnet her. https://sund.ku.dk/res/pdf/kort/panum.pdf

En række buslinjer går næsten til døren. Tjek Rejseplanen.

Der findes offentlig parkering på Blegdamsvej eller Nørre Alle.

Spørgsmål til arrangementet?

Kontakt Emma Emilie Andersen på emma.andersen@sund.ku.dk.

Tilmeldte deltagere (35)

Navn Uddannelsesinstitution
Karen Sofie Hammer Stx Øregård
Rikke Wedfeldt Campus Odsherred
Ulrik Brasch Sankt Annæ Gymnasium
Maria steinhausen Helsingør Gymnasium
Claus Glavind Holm-Bonde Kruses Gymnasium
Cammilla Andersen Kruse Gymnasium
Dorrit Hansen Professionshøjskolen Absalon
Thorkil Boisen Københavns åbne Gymnasium
John Andersson Professionshøjskolen Absalon
Kirsten Caesar Ordrup Gymnasium
Susanne Fjordside Mulernes Legatskole
Mette Hejn Biologiforbundet
Nanna Danneskiold-Samsøe Københavns VUC
Tobias Frykman Gladsaxe Gymnasium
Kristine Wulff Larsen N. Zahles Gymnasium
Marc Andersen Borg N. Zahles Gymnasium
Martin Søgaard Thomsen Tornbjerg Gymnasium
Anne Andersen Frederiksborg Gymnasium og HF
Sofie Andersen Brix Høje Taastrup gymnasium
Klaus Kristiansen Campus Bornholm
Gudrun Beyer Paulsen Høje Taastrup Gymnasium
Frank Jensen UCL Professionhøjskole
Anders Vestergård Thomsen Professionshøjskolen absalon
Katrine Ratjen Naturskolerne i Rude Skov og Raadvad
Christian Stolt Roskilde Gymnasium
Henrik Tipsmark Nærum Gymnasium
Lone Chortsen Ingrid Jespersens gymnasieskole
Lise E I Buur KVUC
Karin Frykman Ordrup Gymnasium
Christian Rix Rødkilde Gymnasium
Kristian Helmer Petersen HF&VUC Nord
Peter Teglhøj SDU/KU
Anders størup Svendborg gymnasium
Jens Jellingsø Frederikssund Gymnasium
Kim Bidstrup Withen STUK
55 ledige pladser tilbage af 90
98
dage til kurset starter

Tilmeld dig kurset

55 ledige pladser tilbage

Du modtager en bekræftelse på denne adresse

Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser

Databeskyttelse

Dine personoplysninger bruges kun til at administrere din tilmelding og vil ikke blive delt med tredjeparter. Du kan til enhver tid kontakte os for at ændre eller slette dine oplysninger.

Spørgsmål til kurset?

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller brug for mere information.

Kontakt os